Egetræerne og insekterne
Egetræer er biologisk spændende fordi utroligt mange
forskellige insekter og andre organismer lever af dem
Dagsommerfugle
Blandt dagsommerfuglene er blåhale specielt knyttet til egetræer. Larverne lever i forsommeren af egetræernes knopper. I sensommeren holder de voksne sommerfugle til højt oppe i trækronerne, hvor de lever af bladlusenes honningdug.
Med en god kikkert kan man måske se dem flagre rundt i trætoppene…
Natsommerfugle
Mange natsommerfugle er knyttet til egetræerne. Det glæder f.eks. egeseglvinge, egetandmåler og egebarkmåler.
Egespinderen er en stor brun natsværmer der som larver lever på meget andet end eg. Især hannerne ses om dagen i juli og august, hvor de søger efter parringsvillige hunner. Hunnerne flyver mest om natten, hvor de lægger æg.
Larverne af den store flotte lindesværmer foretrækker lindetræer, men lever også på eg. Som voksen sommerfugl tager den ikke næring til sig.
Biller
Også blandt billerne er mange knyttet til egetræer. Eghjorten er desværre uddød i Danmark, men dens slægtninge bøghjort og blåhjort findes stadig. Larverne lever i stubbe af eg og bøg, hvor de også udvikler sig til de voksne dyr. Det tager flere år. Om foråret kommer de frem og æder af knopper og blade.
I det hele taget lever mange billelarver af dødt ved –også de såkaldte træbukke med lange følehorn.
Det er derfor en god ide at lade stubbene stå når man fælder og efterlade nogle stammer i skovbunden.
Birketræerne og insekterne
Birketræer er føde for mange slags insekter.
Her er nogle eksempler.
Dagsommerfugle
Den store smukke sørgekåbe lever som larve af birk. Larverne lever i flokke på træerne fra maj til starten af august. Fra slutningen af august klækkes de voksne sommerfugle.
Sommerfuglene ses dog også tidligt om foråret, men det er så typisk tilflyvere sydfra. Mange af sørgekåberne trækker nemlig sydpå ligesom mange fugle.
Man kan tit være heldig at se denne sommerfugl på sommerfuglebuske og tidsler. Tidslerne er nemlig populære blandt sommerfuglene – så prøv at lade nogle stå på din grund.
Natsommerfugle
Særligt blandt natsommerfuglene er mange knyttet til birketræerne. F.eks almindelig birkemåler, som faktisk er meget almindelig. Den varierer meget i den sorte farve.
Grøn birkemåler er også meget almindelig og lokkes let af lamper og lys. Er man lidt heldig kan man også finde måneplet som larve eller voksen sommerfugl – hvor den ligner en stump gren. Den lever på mange forskellige træer
Også birke-porcelænsspinder og birkesejlvinge lever som laver af birk
Biller og andet
Tit ser man tørre rullede blade på birketræerne. Det er en lille snudebille birkebladruller som laver sig et lille bo, hvor dens larver kan sidde og gemme sig mens de æder af bladene. Ikke sjældent er der også brunlige tegninger på bladene. De skyldes såkaldte ‘miner’, hvor en larve har levet inde i bladet. Både små specialiserede møl og fluer lever på den måde.
Fyrretræerne og insekterne
Fyrretræer er føde for mange slags insekter,
blandt andet natsommerfugle.
Natsommerfugle
Mange typer natsommerfugle har en repræsentant knyttet til fyrretræerne:
Fyrrespinder er en temmelig stor natsværmer (3-4 cm) som dog sjældent ses da den holder til helt oppe i trækronerne. Larven bliver 8-10 cm lang og bruger ofte to år på sin udvikling.
Fyrresværmer kan man hele sommeren igennem være heldig at se, når den sidder og hviler sig om dagen på stammer og pæle. Om aftenen kan man heldig og se den suge nektar – svævende som en kolibri – på gedeblad eller andre blomster.
Fyrreugle er betydelig mindre kun omkring 1,5 cm lang. Den rødligt spraglede sommerfugl er ret almindelig. Sydpå kan den forårsage ødelæggelser af fyrreskovene.
Hos fyrremåler er han og hun så forskelligt farvede, at man skulle tro det er forskellige arter.
Rød Fyrreskudvikler er med kun ca. 10 mm den mindste af natsommerfuglene knyttet til fyr, men alligevel er den helt klart den der forårsager mest skade på træerne, når den optræder i stort antal. Det skyldes at den foretrækker unge træer, og at larverne udhuler og dræber de nye skud.
Biller og andet
Blandt billerne er det især fyrresnudebille som kan volde alvorlig skade på især ældre og svækkede træer. Æggene lægges samlet og larverne som lever under barken på træerne gnaver sig ud i alle retninger.
Også bladhvepse kan giver skader på fyrretræerne. F.eks. rød fyrrehveps , som er ret almindelig. Den drabelige kæmpetræhveps er faktisk ganske fredelig selv om hunnen prøver at lige en stor gedehams . Den lægger æg under barken på døde eller fældede fyrretræer.
Kilder: Især: ‘Hvad finder jeg i skoven’, Politiken, 1965
Læs mere på www.naturbasen.dk
